Tyskland


Tyskland er vort naboland, og du har gode muligheder for at fortsætte med din erfaring med tysk kultur og levevis, når du vælger et skoleår her. Efter dit ophold vil du tale flydende tysk og have et indgående kendskab til kulturen og deres historie. De fleste danskere forbinder Tyskland med lederhosen, pølser og hornmusik, men Tyskland er meget mere end det. Tyskland er en stor global økonomi med innovative kunst-, design- og produktionsmiljøer. Landet identificeres verden over med sine eventyrslotte, frodige floddale, idylliske landsbyer og tætte gamle skove. Landet byder både på rig kulturarv og moderne metropoler og er utroligt varieret. Hver af de 16 tyske stater byder på sine fascinerende landskaber, turistattraktioner og kulinariske specialiteter.

Med godt 80 millioner indbyggere er Tyskland det folkerigeste land i EU, og samfundet udgøres af en mangfoldighed af forskellige kulturer.

Som noget nyt kan into nu tilbyde områdevalg for vores elever til det tyske udvekslingsprogram. Det betyder, at du har mulighed for at ønske en region, hvor du gerne vil bo og gå i skole. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme dit områdeønske.

Værtsfamilien

Tyskere kan udadtil virke ret formelle med deres meget høflige tale- og omgangsform, men når du først lærer dem at kende, finder du ud af, at tyskerne er et meget gæstfrit og åbent folk, der holder af fest og sjov, „Gemütlichkeit“. Der er som i de fleste europæiske lande ikke længere nogen typisk familiestruktur. Begge forældre arbejder som regel, og den tyske familie kan være enlige forældre, patchworkfamilier eller en kernefamilie. Stort set alle tyskere har et godt indtryk af danskerne og et indgående kendskab til Danmark, idet mange tilbringer deres sommerferie i Danmark. Vores tyske værtsfamilier er fordelt over hele landet, og de melder sig af interesse og åbenhed overfor nye kulturer og måder at leve på.

High School

Skolesystemet i Tyskland varierer mellem de forskellige forbundsstater, men alle steder er undervisningen af høj kvalitet. Du vil blive placeret på et gymnasium i nærheden af din værtsfamilie, hvor du alt efter alder og karakterer vil komme i 11. eller 12. klasse. Det tyske gymnasium går fra 5. – 13. klasse, hvoraf 11. – 13. klasse svarer til det danske gymnasium. Skolegangen og fagene ligner det danske gymnasium. Du vil ofte have mulighed for at lave en ordning med skolen, så du f.eks. i en periode følger nogle timers grammatikundervisning på et lavere niveau.

Sport og fritid

Fritidsaktiviteter er meget populære i Tyskland – specielt sport. Omkring 40% af alle tyskere dyrker sport regelmæssigt. Den mest populære sportsgren er fodbold, men også gymnastik, tennis, skydning, atletik og håndbold er populære sportsgrene.

 

Priser og datoer

Prisen inkluderer
  • En personlig samtale om dit valg af destination
  • into informationspakke
  • Håndbog for udvekslingsstuderende og into nyhedsbreve
  • 2-dages forberedelsesseminar, hvis du har afrejse om sommeren (1-dages seminar hvis du skal rejse om vinteren) dette er en nødvendig del af programmet
  • Welcome Camp (hvis det tilbydes på din valgte destination
  • Velkomst når du ankommer til din destination
  • Kost og logi hos en udvalgt værtsfamilie
  • Studieplads og undervisning på en High School
  •  Lokal vejledning og støtte under hele dit ophold i udlandet
  • Telefon, som er åben 24 timer i døgnet, for spørgsmål eller problemer i dit værtsland
  •  På forespørgsel, kan du komme i kontakt med en into Returnee
  • Hjælp med at skaffe og udfylde visum-papirer
  •  into T-shirt
  •  into deltagelsescertifikat
  • Møder når du kommer hjem fra udvekslingsåret og tilbud om at blive 
Prisen inkluderer ikke
  • Flyrejse, skatter og afgifter
  • Lommepenge og alle personlige udgifter. For de fleste er 1.500 - 2.000 pr. måned rigeligt til at dække de personlige udgifter
  • En obligatorisk forsikring, der dækker sygdom, ulykke, bagage og ansvar på de ikke-europæiske destinationer
  • into's forsikring, på europæiske destinationer
  • Udflugter eller ture, der er arrangeret af den lokale organisation
  • Aktiviteter efter skoletid
  • Pris for visum
  • Skolebøger, evt skoleuniformer, skolebus, skolefrokost, udgifter til skoleprojekter og udflugter
  • Rejseudgifter til og fra forberedelsesseminaret i København
  • Eksamensdiplom, hvis nødvendigt
  • Transport til og fra skole
  •  Eventuel ændring i rejsedato på billet
Datoer
  • 30-09-2017 Deadline tidlig booking rabat kr. 5.000
  • 30-04-2018 Deadline tilmelding
www.into-highschool.dk bruger cookies. For at give dig en bedre oplevelse gemmer vi informationer om dit besøg på into-highschool.dk Læs mere