High School - New Zealand
Alle har prøvet at spise en Kiwi. Men vidste du også at Kiwien er en fugl på størrelse med en høne, bare uden vinger og som bor i jordhuler? Kiwien er et uofficielt vartegn for New Zealand.

Landet er delt op i en nordlig og en sydlig ø. Dets indre er meget bjergrigt, mens man ved kysterne finder kilometerlange sandstrande. De ca. 3,8 millioner indbyggere lever primært af turisme og fåreavl og størstedelen af befolkningen bor i storbyerne Auckland, Christchurch og Wellington. Maori er landets urindbyggere og de udgør ca. 10 % af befolkningen. Maorierne gør meget ud af at varetage og pleje deres traditioner, og du vil sikkert lære en del om dem under dit ophold. into sender ca. 60 deltagere til New Zealand hvert år. Det er et meget personligt og populært program, med meget venlige værtsfamilier og skoler. Vi har personligt besøgt og godkendt alle de 26 skoler, som vi arbejder sammen med. Dette giver os mulighed for at yde den optimale rådgivning til dig.
Værtsfamilien
New zealaenderne kalder sig selv Kiwier. Det er et hyggeligt og afslappet folkefærd, og du vil hurtigt komme til at føle dig hjemme hos dem. Vi har kun haft gode erfaringer med vores værtsfamilier. De er åbne og interesserede i andre lande og deres kulturer. New zealanderne kan godt lide at rejse, og er i det hele taget meget aktive. Du vil hurtigt opleve, at især udendørsaktiviteter spiller en stor rolle og at mulighederne for at dyrke dem er mangfoldige.
into medarbejdere besøgte alle 26 skoler i 2005, og vi mødte nogle af vores værtsfamilier og blev meget begejstrede for dem.

High School
Skoleåret i New Zealand er opdelt i 4 „terms“. Eleverne har 5-6 fag per term, hvoraf nogle er bestemt i forvejen og andre er valgfrie, så som fashion-design, foto, web design, IT osv. I mange skoler bruges der skoleuniformer, undtagen hvis du går i 3G. I New Zealand skal der betales skolepenge. Dette gør et ophold i New Zealand noget dyrere end i andre lande. De fleste skoler, som vi sender elever til, ligger i byer på den sydlige ø og har i gennemsnit 400 elever, men vi sender selvfølgelig også elever til nordøen. Du kan laese om de forskellige skoler og finde mange flere informationer om New Zealand paa http://www.outdoorednz.co.nz/
Sport og fritid
Udvekslingsstudenter deltager i deres skoles „Outdoor Education“ program. Dette indeholder sportsgrene som sejlads, at surfe, at stå på ski, kajakroning, gletsjervandring og klatring. Skoleudflugter til „walewatching“, svømme med delfiner og ture til skolens egen skihytte står også på programmet. Mange af fritidsaktiviteterne kommer til at foregå gennem din High School eller College.
Programpriser New Zealand
12 måneder (4 terms) | 97.500 kr. |
10 måneder (3 terms) | 84.000 kr. |
5 måneder (2 terms) | 64.000 kr. |